Handelsbetingelser for Flammer ApS

Flammer ApS | Syrenvænget 4 | 7323 Give | Tlf: +4542686286 | CVR: 40691960 | [email protected]

 

Digital kontakt:
Alle hverdage mellem 9:00 til 18:00

Telefonisk kontakt:
Tirsdag til torsdag mellem 16:00 til 18:00.

Vi svarer på alle henvendelser hurtigst muligt og inde for maksimalt 3 hverdage.

 

Betaling

Flammer ApS modtager online betalinger med Visa, Mastercard, Mobilepay Online. Vi tager ikke kortgebyrer.

Betaling vil først blive trukket på din konto, når den fysiske vare afsendes eller det virtuelle produkt er oprettet med mindre andet er aftalt eller fremgår af din ordre.

Alle beløb på hjemmesiden er inklusiv moms.

Hjemmesiden bruger følgende valutaer til prissætning:

Denmark – Kroner (DKK)

Flammer ApS benytter en sikker betalingsserver, der krypterer alle oplysninger med SSL protokol hvilket betyder din data er sikker og ikke kan læses af andre udefrakommende.

Flammer ApS’s egen hjemmeside bruger ligeledes kryptering med SSL protokol.

Ved bankoverførsel er du ikke beskyttet af indsigelsesordningen.  

 

Levering

Leveringstiden for din ordre er 3-5 hverdage.

I perioder med snefald kan leveringstiden blive forøget. Der skal altid være ryddet for sne og is inden aflæsning kan foretages. Der leveres med lastbil.

I Jylland og Fyn er fragten gratis, andre steder er der et tillæg. Flammer ApS benytter Danske Fragtmænd.

Leveringssted – hvor varene kan læsses af eller placeres:

Vi kan levere max 100 m fra hvor lastbilen kan komme grunden.

Chaufføren vil som hovedregel forsøge at efterkomme din ønsker til aflæsningen. Det er dog altid chaufføren, som træffer den afgørende beslutning for, hvor aflæsningen kan ske.

Vejen til leveringsstedet skal være kørefast, der skal minimum være 4 meters frihøjde, og der må ikke være udhængende træer.

Produkterne leveres med lastbil. Der er således ikke mulighed for at få produkterne løftet henover et hegn.

Hvis en palle skal flyttes rundt, I forbindelse med vintervejr, sne og is skal der være ryddet og tørt. En palle vejer ca. 1 ton, og det er således ikke muligt for chaufføren at flytte rundt på pallen, såfremt disse forhold ikke er til stede.

Dellevering:

Vi forbeholder os ret til at foretage delleveringer. Delleveringer vil bestå af hele paller. Omkostningerne i forbindelse med en dellevering afholdes af Flammer.dk.

Manglende levering:

Hvis varen ikke er leveret inden for den aftalte tid, kan du sende os en e-mail med angivelse af ordrenummer (fremgår af din e-mail ordrebekræftelse), så vender vi retur til dig hurtigst muligt. – [email protected]

Umuligt at foretage levering:

Hvis det ikke er muligt at aflevere varen på grund af manglende tilkørsel- eller afleverings forhold, og vi derfor må tage den med retur, pålægges du en omkostning svarende til kr. 600,- inkl. moms pr. palle.

 

Fortrydelsesret  

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret, når du handler hos os.  

Fortrydelsesfristen udløber 14 dage efter den dag, du har modtaget din vare. Hvis du har bestilt flere forskellige varer i én ordre, men de leveres enkeltvist, løber fristen fra den dag, hvor du modtager den sidste vare.

Fristen indebærer, at du har 14 dage fra modtagelsen til at give os besked om, at du vil fortryde dit køb. Du kan sende en mail til [email protected] eller benytte standardfortrydelsesformularen, som du finder nederst i handelsbetingelserne. 

Du kan ikke fortryde købet ved at nægte at modtage varen uden samtidig at give os besked.

Fortrydelse af en del af købet :

Hvis du har købt flere varer hos os, har du mulighed for at sende én eller flere varer retur, selvom de er købt i én ordre. 

Bemærk, at du ikke får fragtomkostningerne retur, hvis du fortryder en del af dit køb. 

 

Returnering 

Når du har givet os besked om, at du vil fortryde dit køb, har du 14 dage til at sende varen tilbage til os. 

Du skal selv betale for at pakken returneres, og det er dig, der hæfter, hvis der opstår en skade under transporten. 

Visse varer kan ikke returneres med normal post. Dette gælder for: alle varer der vejer mere end 50 kg. 

Udgifterne til returnering af disse varer forventes højst at koste: 600 kr. inkl. moms pr. palle.

Varens stand, når du sender den retur:

Hvis varen har mistet værdi, og det skyldes at du har brugt den på en anden måde, end hvad der var nødvendigt for at fastslå varens art, egenskaber og den måde, den fungerer, kan du kun få en del af købsbeløbet tilbage. Beløbet du kan få tilbage afhænger af varens handelsmæssige værdi, og i visse tilfælde kan det betyde, at du kun kan få fragtomkostningerne tilbage. 

Vi anbefaler, at du sender varen retur i den originale emballage.

Hvis den originale emballage mangler, kan det muligvis medføre en værdiforringelse af varen.

Tilbagebetaling af købsbeløbet:

Hvis du fortryder dit køb, får du dine penge tilbage. Hvis varen er værdiforringet, fratrækker vi det beløb, du hæfter for. 

Vi refunderer alle betalinger modtaget fra dig, herunder leveringsomkostninger (det gælder dog ikke ekstra leveringsomkostninger i de tilfælde, hvor du har valgt en anden leveringsform, end den billigste form for standardlevering, som vi tilbyder), senest 14 dage fra den dag, hvor vi har modtaget din besked om, at du vil fortryde aftalen. 

Vi tilbagefører pengene med samme betalingsmiddel, som du benyttede ved købet, medmindre vi har aftalt andet.

Vi kan tilbageholde betalingen indtil vi har modtaget varen, med mindre du sender os dokumentation for at have returneret den. 

Varen sendes til:

Flammer ApS

Vestre Alle 9

7323 Give

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Du kan også fortryde købet ved at give os besked og aflevere den personligt på ovenstående adresse mod forudgående aftale.  

Fortrydelsesret i erhvervskøb

Der aftales særligt gældende  for hver enkelt kunde forhold

 

Reklamationsret 

Når du handler hos os som forbruger, gælder købelovens regler for varekøb.
Det betyder, at du har reklamationsret i 24 måneder. 

Hvis din reklamation er berettiget, betyder det, at du enten kan få varen repareret, ombyttet, pengene tilbage eller et afslag i prisen, afhængig af den konkrete situation.

Du skal reklamere inden for “rimelig tid” efter, at du har opdaget fejlen. Hvis du reklamerer inden for to måneder efter, at fejlen er opdaget, vil reklamationen altid være rettidig.

Er reklamationen berettiget, refunderer vi dine (rimelige) fragtomkostninger. Varen skal altid sendes tilbage i forsvarlig emballage. Husk også at få en kvittering for afsendelse, så vi kan tilbagebetale dine fragtomkostninger.  

Varen sendes til: 

Flammer ApS

Vestre Alle 9

7323 Give 

Vi modtager kun pakker, som sendes direkte til adressen.

Når du returnerer varen, bedes du vedlægge en detaljeret beskrivelse af problemet.  

Ved B2B aftsles forholdene individuelt

 

Persondatapolitik  

Vi har brug for følgende oplysninger, når du handler hos os:

Navn, adresse, tlf.nr. og mailadresse. 

Vi registrerer og videregiver de personoplysninger, som er nødvendige for at kunne levere varen til dig.  

Personoplysningerne registreres hos Flammer ApS og opbevares i fem år, hvorefter oplysningerne slettes.  

Vi samarbejder herudover med en række andre virksomheder, som opbevarer og behandler data. Virksomhederne behandler udelukkende oplysninger på vores vegne og må ikke bruge dem til egne formål.

Vi samarbejder kun med databehandlere i EU eller i lande, der kan give dine oplysninger en tilstrækkelig beskyttelse.  

Den dataansvarlige på flammer.dk er Flammer ApS.

Du har ret til at få oplyst, hvilke oplysninger vi behandler om dig.
Hvis du mener, at oplysningerne er unøjagtige, har du ret til at få dem rettet. I nogle tilfælde har vi pligt til at slette dine persondata, hvis du beder om det. Det kan f.eks. være hvis dine data ikke længere er nødvendige i forhold til det formål, som vi skulle bruge dem til. Du kan også kontakte os, hvis du mener, at dine persondata bliver behandlet i strid med lovgivningen. Du kan skrive til os på: martin@flammer.dk

 

Cookies

På https://flammer.dk anvendes cookies med det formål at optimere hjemmesiden og dets funktionalitet, og dermed gøre besøget så nemt som muligt for dig.

Du kan til enhver tid slette cookies fra din computer, se vejledningen på Webshop Cookies og Privatlivspolitik.

Log-statistik:

Vi bruger en log-statistik på https://flammer.dk, hvilket betyder, at et statistik-system opsamler information, som kan give et statistisk billede af, hvor mange besøgende vi har, hvor de kommer fra og hvor på websitet det forlades mv. Logstatistikken anvendes kun med det formål, at optimere Flammer ApS’s hjemmeside.

Forbrugerbeskyttelse:

Læs mere om din beskyttelse som forbruger når du køber via en PensoPay betalingsløsning: https://pensopay.com/mere/forbrugerbeskyttelse/

Klagemuligheder:

Hvis du som forbruger vil klage over dit køb, skal du kontakte os pr. mail: [email protected]. Hvis det ikke lykkes os at finde en løsning, kan du sende en klage til: 

Nævnenes Hus 

Toldboden 2 

8800 Viborg 

naevneneshus.dk

Har du bopæl i et andet EU-land end Danmark, kan du klage til EU-Kommissionens online klageportal her – http://ec.europa.eu/odr   

 

Standardfortrydelsesformular

(Denne formular udfyldes og returneres kun, hvis fortrydelsesretten gøres gældende)

 

Til:

Flammer ApS 

Syrenvænget 4, 7323 Give

[email protected]

Jeg meddeler herved, at jeg ønsker at gøre fortrydelsesretten gældende i forbindelse med min købsaftale om følgende varer/tjenesteydelser:

Begrundelse: ________________________________________________________________________________

 

Bestilt den: _______________________________     Modtaget den: ________________________________

 

Forbrugerens navn: _________________________________________________________________________

 

Forbrugerens adresse:  ______________________________________________________________________

Handelsbetingelserne er senest opdateret d. 09/01 2020 af Martin Schmidt